Hostname: page-component-586b7cd67f-l7hp2 Total loading time: 0 Render date: 2024-11-22T04:05:10.688Z Has data issue: false hasContentIssue false
  • English
  • Français

Appeals to Autonomy and Obedience: Continuity and Change in Governing Technologies in Danish and Swedish Health Promotion

Published online by Cambridge University Press:  17 May 2012

Signild Vallgårda
Signild Vallgårda
Affiliation:
*Signild Vallgårda, Professor, Unit of Health Services Research, Department of Public Health, University of Copenhagen, Øster Farimagsgade 5, 1014 Copenhagen K, Denmark; E-mail: [email protected]
Rights & Permissions [Opens in a new window]

Abstract

Core share and HTML view are not available for this content. However, as you have access to this content, a full PDF is available via the ‘Save PDF’ action button.

The increasingly used concept new public health indicates that a fundamental change has occurred in the goals and methods of disease prevention and health promotion. The change is often said to imply less expert-driven governing of citizens. In this article, governing technologies in the field of public health in Denmark and Sweden are analysed to investigate whether substantial changes have taken place in the governing efforts. In the endeavours unfolded in relation to health examinations for children and pregnant women during the last eighty years, no apparent evidence exists of a significant change in governing technologies. Regulatory, expert-driven and empowering technologies have been used during the whole period; additionally, appeals to autonomy, responsibility and obedience as well as to trust in authorities co-exist throughout the period. The fundamental change is the huge increase in the health authorities’ governing ambitions.

Keywords

Health PromotionHealth ExaminationsChildrenPregnant WomenExercise of PowerGoverning TechnologiesNew Public HealthDenmarkSwedenAutonomyObedienceResponsibilityTwentieth CenturyMichel Foucault
Type
Articles
Information
Medical History , Volume 55 , Issue 1 , January 2011 , pp. 27 - 40
Copyright
Copyright © The Author(s) 2011. Published by Cambridge University Press

References

1 Ilona Kickbusch, ‘The Contribution of the World Health Organisation to a New Public Health Promotion,’ American Journal of Public Health, 93, 3 (2003), 383–8; N. Awofeso, ‘What’s New About the “New Public Health”?’, American Journal of Public Health, 94, 5 (2004), 705–9. Editorial, ‘What's New in Public Health?,’ The Lancet, 337 (1991), 1381–3; Alan Petersen and Deborah Lupton, The New Public Health: Heath and Self in the Age of Risk (London: Sage, 1996).

2 Ottawa Charter, WHO 1986.

3 Signild Vallgårda. ’Forebyggelse og sundhedsfremme—definitioner, historie og magtudøvelse,’ in S. Glasdam and K.B. Poulsen (eds), Folkesundhed—i et kritisk perspektiv (Copenhagen: DSR i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009), 95–113.

4 Since the concept ‘late modernity’ implies that modernity is close to its end, it is a concept implying prognostic capabilities by the users. Some decades ago the concept ‘late capitalism’ was frequently used. Now, when capitalism seems possibly more vigorous than ever, it has fallen out of use. Defining a period of an era as ‘late’ is most safely done when the era alluded to is actually considered to have ended.

5 Nikolas Rose, Powers of Freedom: Reframing Political Thought (Cambridge: Cambridge University Press, 1999), 84.

6 Ibid. 88.

7 Thomas Lemke, ‘“The Birth of Bio-politics”—Michel Foucault’s Lecture at the Collège de France on Neo-Liberal Governmentality’, Economy & Society, 30 (2001), 190–207.

8 Signild Vallgårda, Folkesundhed som politik: Danmark og Sverige 1930 til i dag (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003); idem, ‘Rise, Heyday and Incipient Decline of Specialisation: Hospitals in Denmark 1930–1990’, International Journal of Health Services, 29 (1999), 431–5.

9 Signild Vallgårda, ‘Health Inequalities: Political Problematisations in Denmark and Sweden’, Critical Public Health, 17, 1 (2007), 45–56; idem, ‘Public Health Policies—A Scandinavian Model?’, Scandinavian Journal of Public Health, 35, 2 (2007), 205–11; idem, ‘Problematisations and Path Dependency: HIV/AIDS Policies in Denmark and Sweden’, Medical History, 51 (2007), 99–112.

10 I do not intend or wish to be ‘truly Foucauldian’ in the sense that I try to follow him, but I do in the sense that I use him as I please for my own purposes, just as he said he did with Nietzsche. ‘Moi les gens que j’aime, je l’utilise. La seule marque de reconnaissance qu’on puisse témoigner à une pensée comme celle de Nietzsche, c’est précisément de l’utiliser, de la déformer, de la faire grincer, crier. Alors, que les commentateurs dissent si l’on set ou non fidèle, cela n’a aucun intérêt.’ [‘For myself, I prefer to utilise (rather than comment on) the writers I like. The only valid tribute to thought such as Nietzsche’s is precisely to use it, to deform it, to make it groan and protest. Thus if the commentator says that I am unfaithful to Nietzsche that is absolutely of no interest.’ Translated by O’Brien]; J.-J. Brochier, ‘Entretien sur la prison: le livre et sa méthode’, Magazine littéraire, 101 (1975), 27–33.

11 Michel Foucault, ‘The Subject and Power’, in H.L. Dreyfus and P. Rabinow (eds), Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics (New York: Harvester Wheatsheaf, 1982), 208–26: 212.

12 Michel Foucault, ‘Technologies of the Self’, in H. Luther, H. Gutman and P.H. Hutton (eds), Technologies of the Self (Amherst: The University of Massachusetts Press, 1988), 16–49: 19.

13 David Armstrong, ‘The Rise of Surveillance Medicine’, Sociology of Health & Illness, 17, 3 (1995), 393–404.

14 Signild Vallgårda, ‘Studier af magtudøvelse: Bidrag til operationalisering af Michel Foucaults begreb governmentality’, in Peter Munk Christiansen and Lise Togeby (eds), På sporet af magten (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003), 117–31.

15 Michel Foucault, ‘Truth and Power’ in C. Gordon (ed.), Power and Knowledge (New York: Pantheon Books, 1972), 109–33.

16 Rose, op. cit. (note 5), 73, original emphasis.

17 Vallgårda, op. cit. (note 14).

18 It should be noted that while the material indicates what health personnel were instructed to say to the parents, it does not disclose what was actually said. Similarly, the content of the written material distributed to parents yields insight into how the authorities sought to influence people, but we do not know if people actually read the booklets or how they responded to them. In other words, this study primarily is informative on the intentions, ambitions and efforts of those trying to govern but it does not deal with the possible effect of the efforts.

19 Vallgårda, op. cit. (note 8).

20 Foucault, op. cit. (note 11), 215.

21 Armstrong, op. cit. (note 13). Surveillance has both negative and positive connotations: control as well as care and consideration. This duality is captured in the two Scandinavian languages where the meaning of overvåge/övervaka [surveillance or control] changes when the word order is changed: våge over/vaka över [watch over or take care of].

22 ‘[D]et sygdomsforebyggende og sundhedsbevarende Arbejde (kan) ikke gennemføres til Bunds uden Medvirken af hver enkelt i vort Samfund, og denne Medvirken forudsætter Forstaaelse af Arbejdets Midler og Maal’; Johannes Frandsen, ‘Vi skal værne om Sundheden’, Den store Sundhedsudstilling, Udstillingskatalog (Copenhagen: Berlingske Tidende og Arthur Jensens Forlag, 1939), 8–10: 9. All translations are given by the author.

23 ‘Det allmännas kamp mot sjukdomar måste vara byggd på den enskildes medverkan och vilja’; Johan Wintzell, ‘Bättre hygienisk folkupplysning både inom och utom skolan’, Friskt folk, 5 (1942), 13.

24 ‘[B]ør endvidere i fornødent Omfang søge at vække Interesse for og Forstaaelse af hygiejniske Forhold hos Skolepersonale, Forældre og Børn Mønsterinstruks for Skolelæger’; Ministerialtidende for Kongeriget Danmark 1947 (Copenhagen: Schultz, 1948), 120–3, paras 6 and 8.

25 ‘Målsmännens aktiva medverkan i det förebyggande hälsoarbetet bör vinnas genom en intensiv och kontinuerlig propaganda i olika former från skolans sida.' Kungl. Maj:ts proposition nr 193 till rigen angående rationalisering och utbyggnad av skolhälsovården. 25 februari 1944’, Riksdagen protokoll (Stockholm: Riksdagstryck, 1944), 18.

26 ‘[F]or Deres Barns Skyld, for Deres egen og for hele Samfundets Skyld bør de lade Deres Barn nyde godt af disse vederlagsfrie Undersøgelser’; Københavns Kommune, Sunde Børn skaber et sundt Folk (Copenhagen: Municipality of Copenhagen, 1948).

27 ‘Varje husmor... har ett stort medborgerligt och humanitärt ansvar. På hennes kunskaper, intresse och noggrannhet och omtanke beror till stor del den kommande generationens hälsa’; Hälsokampanjens Medicinska Expertråd, ‘Sund föda – en av folkhälsans grundpelare’, Ett friskare folk’ Typföredrag till hälsokampanjen 1945, 2 (Stockholm: Sveriges läkarförbund, 1945).

28 ‘Hjælp til Selvhjælp, og at hun styrker Forældrenes Ansvarsfølelse overfor Børnene’, Danske Kvinders Nationalraad, Vore Børns Sundhed (Copenhagen: Danske Kvinders Nationalraad, 1936), 71.

29 ‘[M]en der maa ikke rokkes ved hendes Ansvarsfølelse eller Selvstændighedsfølelse som mor ved alt for jævnlige Besøg, der desuden let faar Karakter af Kontrol’; O. Andersen, ‘Sundhedsplejerskerne og deres virksomhed’, Ugeskrift for Læger, 103 (1941), 1292–9: 1293.

30 J. Lundholm, ‘Har läkaren någon uppgift som folkuppfostrare?’, Svenska Läkartidningen, 41 (1944), 235–41.

31 ‘All sanitär fostran bär självfostrans märke’; A. Josefson, ‘Vart siktar den moderna läkekonsten?’, Svenska Läkartidningen, 42, 36 (1945), 2579–89: 2586.

32 ‘En central arbetsuppgift för läkare och sjuksköterskor bör vara att förmedla sina kunskaper till föräldrar och personal för att stärka deras tilltro till den egna förmågan och de egna resurserna’, Socialstyrelsen, SOU 1980:27: Barn och vuxna. Barnomsorgsgruppens slutbetänkande om föräldrautbildning (Stockholm: Socialstyrelsen, 1980), 137.

33 ‘[S]töd och sådan kunskap att de får tillfälle och möjlighet att själva bemästra sina svårigheter’; Socialstyrelsen, Hälsovård för mödrar och barn inom primärvården. Allmänna råd från socialstyrelsen, 4 (Stockholm: Socialstyrelsen, 1981), 21.

34 ‘Föräldrar måste känna att de kan påverka sina villkor och att de har makt över sina liv, att det inte är andra som bestämmer åt dem vad de skall göra och hur det skall gå till’; Socialstyrelsen. SOU 1997:161. Stöd i föräldraskapet. Betänkande av Utredningen om föräldrautbildning (Stockholm: Socialstyrelsen, 1997), 42.

35 Regeringens proposition, Riksdagstryck, 1978/79, 168.

36 ‘Syftet med alkoholanamnesen är inte att få en absolut korrekt bild av hur mycket alkohol kvinnan drack innan hon blev gravid utan att medvetandegöra de risker och problem som finns med alkoholförtäring’; Svensk Förening för Obstetrik och Gynekologi Arbets- och Referensgrupp för Mödrahälsovård, Hälsoövervakning vid normal graviditet, Rapport, 21 (1991), 18.

37 ‘Sundhedsplejersken tager sit udgangspunkt i familiens/ barnets ressourcer, understøtter dem og medvirker til at udvikle familiens evne til selv at mestre udfordringer og vanskeligheder forbundet med det at have børn’; Sundhedsstyrelsen, Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1997), 27.

38 ‘Derfor skal individets egne ressourcer styrkes’; Sundhedsstyrelsen, Svangreomsorg: Retningslinier og redegørelse. Sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1998), 18.

39 ‘Efterhånden udvikler I evne til at fornemme, hvordan barnet har det og til at tilfredsstille det’; ‘Her gælder det om, at de voksne bruger deres fornemmelser for og kendskab til barnet og deres fantasi’; Sundhedsstyrelsen, Sunde børn: Vejledning til forældre med børn i alderen 0–3, 1st edn (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1988), 15 and 10.

40 ‘Säkert finns en del du inte håller med om. Det är bra. Du vet säkert bäst vad som är rätt för dig och ditt barn’, L.H. Gustafsson, Leva med barn (Stockholm: Socialstyrelsen, 1983), back cover.

41 ‘Använd dina kunskaper och din fantasi! ...Och lita på ditt omdöme!’, ibid., 76.

42 ‘[S]tørre valgmulighed og større medindflydelse’; Sundhedsstyrelsen, Retningslinier for svangerskabshygiejne og fødselshjælp (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1985), 37.

43 ‘Kvinden skal sikres mulighed for at træffe reelle valg om undersøgelsestilbud, fødested/måde, behandlingsformer, omsorg og anvendelse af teknologi’; Sundhedsstyrelsen, Svangreomsorg. Retningslinier og redegørelse. Sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1998), 16.

44 Rose, op. cit. (note 5), 87.

45 ‘Barnet skal hver Dag vaskes over hele Kroppen’; Sundhedsstyrelsen, Det spæde Barns Ernæring og Pleje, 6th edn (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1938).

46 ‘Barnet skal have modermælk’; Oluf Andersen, ‘Saadan skal Deres Barn passes’, Den store Sundhedsudstilling, Udstillingskatalog (Copenhagen: Berlingske Tidende og Arthur Jensens Forlag, 1939), 36.

47 ‘Barnets Dag bør reguleres efter Klokkeslæt’; Axel Larsen, ’Deres Dreng skal i Skole’, Den store Sundhedsudstilling, Udstillingskatalog (Copenhagen: Berlingske Tidende og Arthur Jensens Forlag, 1939), 47.

48 ‘Børnene skal fra ganske smaa vænnes til at sove for aabne vinduer’; S. Rohleder, ‘Skolebarnets Hygiejne i Hjem og Skole’, Sund Levevis, 3 (1936), 18–20: 19.

49 A. Lichtenstein and A.J. Wallgren, Spädbarnsvård (Stockholm: Oskar Eklunds Tryckeri, 1945), 6.

50 ‘Blandt voksne mennesker rynker man jo lidt på næsen ad dem, der er snavsede, og det er slet ikke rart at blive rynket på næsen ad mellem voksne. Men er man ikke vænnet fra barn til at holde sig ren, kommer man let til at høre til dem, der bliver rynket på næsen ad’; Tre Manuskripter til Dr Backers Udsendelser (unpublished MS, Hygiejnekomitéens Arkiv, 1950), Kasse 210–1-190, 4.

51 ‘Selvom De følger Deres Barns Udvikling med Opmærksomhed, er det ikke alting De ser. Selvom De gør dem Umage for at passe, ernære og opdrage det saa rigtigt som muligt, er det ikke alting De ved’; Udkast til Fødelsesdagsbrev fra overborgmester Julius Hansen, ‘Den almindelige danske Lægeforening: hygiejnekomitén’, (Rigsarkivet: privatinstitutioner, 1948), Ark. nr. 10.588, Pk. nr. 186. sag 210–3-b, Bilag 78.

52 ‘[I]kke blot giver konkret viden, men - selvfølgelig støttet af en almindelig opinionsdannelse—også giver forståelse af, at denne viden virkelig skal udnyttes, altså skaber mentaliteten og derved fremelsker trangen til at følge rådene’; Poul Bonnevie, ’Den såkaldte helbredskontrol’, Ugeskrift for læger, 115 (1953), 57–64: 64.

53 ‘[M]ødre, hvis naturlige omsorg vi først forøger til ængstelighed ved netop at indføre undersøgelsen’; ibid., 60.

54 Sundhedsstyrelsen, op. cit. (note 43).

55 ‘[D]en kommende far også har godt af at leve sundt med hensyn til, hvad han spiser’; Sundhedsstyrelsen, Barn i vente (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1999), 23.

56 ‘Rök aldrig i rum där det finns små barn och absolut inte i barns sovrum. Låt det väntade barnet bli anledning till att alla i familjen slutar röka’; Socialstyrelsen, Vänta barn: En bok om graviditet, förlossning och föräldraskap från socialstyrelsen (Stockholm: Socialstyrelsen; 1991), 31.

57 ‘[B]arnet bør deltage i familiens måltider’, Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Retningslinier (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1995), s. 82.

58 ‘[G]öra hela skötstunden till en stund av samspråk’; Gustafsson, op. cit. (note 40).

59 ‘Glöm inte AD-dropparna! Vi lever i ett solfattigt land...’; ibid., 82.

60 ‘Beröm inte ett barn som äter upp sin mat!’; ibid., 90.

61 ‘Drik ikke alkohol når du er gravid’, ‘Kvit tobakken!’; Sundhedsstyrelsen, op. cit. (note 55), 27 and 28.

62 ‘Barnet skal lige fra Fødslen vænnes til Regelmæssighed og derfor have Mad, pusles og bades til bestemte Klokkeslet’; Det spæde Barns ernæring og Pleje, 11th edn (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 1946), 3.

63 ‘Læg uret væk! Det er ikke nødvendigt at bruge faste ammetider til fuldbårne raske børn’; Barn i vente: Graviditet, fødsel, spædbarnspleje: Sundhedsstyrelsens vejledning til gravide (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen; 1993), 65.

64 ‘Sundhedsstyrelsen anbefaler amning som den bedste måde at ernære det nyfødte og spæde barn på’, ibid., 43.

65 ‘[K]räver kunskaper inom en mängd områden men inte minst att man vågar tro på sig själv och sin förmåga som barnets förälder’; Gustafsson, op. cit. (note 40), back cover.

66 Sundhedsstyrelsen, Sunde børn. Vejledning til forældre med børn i alderen 0–3 (Copenhagen: Sundhedsstyrelsen 2000 and 2001), preface.

67 ‘[S]amhället kan med detta perspektiv också medverka till att föräldrar informeras i de frågor där det finns ett starkt samhälleligt intresse av att föräldrarna hålls informerade. Föräldrar kan t.ex. behöva viss grundkunskap för att kunna efterfråga mera kunskap’; Socialstyrelsen, op. cit. (note 34), 43.

68 ‘Forslag til Lov om sundhedsplejerskeordninger fremsat 30. januar 1973 af indenrigsministeren’, Folketingstidende 1972–73 (Copenhagen: Folketinget, 1973), 4.

69 Metallica, ‘Eye of the Beholder’ on And Justice For All (Elecktra Records, 1988).

70 A.A. Milne, Winnie the Pooh (Leipzig: Bernhard, 1933).

71 Sometimes the increased focus on the wellbeing of children is explained by the alleged fact that women today have very few children compared to women in the inter-war period, making it even more important to secure children’s physical and psychological health. However, from the 1930s, the number of children has not changed dramatically. In both countries the total period fertility rate has fluctuated, with 2.1 in Denmark and 1.8 in Sweden in 1931, 2.6 and 2.3 in 1960, and 1.5 and 1.9 in 1986. The big decline occurred from 1900 where the total period fertility rate was 4, to the early1930s when it reached the level of 2 or 2.5. The fluctuations have been more pronounced in Denmark than in Sweden, but no radical change in the number of children has taken place since the inter-war period.